Denne er bestilt af min veninde til en fødselsdag som gave. Flag og sløjfe hører sig til og eftersom fødselaren har arbejdet i Netto i mange år, kom der lige en lille ‘tatoo’ på siden af kagen i form af Netto-logo, behøver jeg at sige at vedkommende blev meget rørt? 🙂 Og så er jeg jo glad 🙂

De nedenstående to mousse lægges mellem hjemmelavet lyse bunde, opskriften er på et af mine tidligere indlæg her.

Nougatmousse

½ l piskefløde

200g Nougat

4 blade husblas

– Husblas udblødes i vand i ca 10 minutter

– Piskefløden og nougaten smeltes i en gryde og husblassen krammes fri for vand og smeltes deri.

– Fløde/nougatblandingen kommes i en skål og tildækkes med husholdningsfilm, så det dækker overfladen og op ad siderne på skålen

– Lad stå På køl i min. 3 timer og gerne natten over, hvorefter det piskes op til en creme.

Hindbærmousse

250g hindbær

2 spsk sukker

1 tsk vaniliesukker

2 dl yoghurt

5 dl fløde

5 husblas

– Pisk fløde og sæt på køl

– Husblas udblødes i vand i ca. 10 minutter

– Imens koges bær og sukker og vaniliesukker tilsættes

– Kram husblassen fri fra vand og smelt i de kogte bær

– Yoghurt vendes i de kogte bær og det hele vendes i flødeskummet og sættes på køl i min. 3 timer og gerne natten over